Nettet for friluftslivets entusiaster

Umiddelbart vil man gerne alt muligt andet end at sidde foran en computerskærm, når man er glad for friluftsliv, vandreture og naturoplevelser, men nettet har nu sine fordele – også for friluftlivets entusiaster. Jeg bruger selv et par sites ret flittigt, når det kommer til at følge med, og dem vil jeg super gerne dele med jer læsere.

En af mine favoritter er Dansk Merereologisk Instituts hjemmeside :o) Og det forklarer nok sig selv hvorfor, men det er altså ikke kun, fordi jeg er vild med at holde øje med vejrudsigterne i forhold til kommende vandreture. Hjemmesiden er fyldt med masser af sjove fakta, statistik og vejr for hele verden. Det er meget skægt at se hvordan det arter sig i andre dele af verden, og jeg er personligt tit blevet hængende på sitet i meget længere end de to minutter, det tager at tjekke vejret.

En anden yndlingsside er Dansk Forum for Natur- og Friluftsliv. Vi får også deres blad, men sitet giver sådan en god oversigt over vigtige informationer såsom, hvor man kan finde en naturvejleder i de forskellige lokalområder, og hvordan man kommer i kontakt med dem. Du kan også blive medlem af foreningen, hvis du lyster. Det eneste, der er lidt træls, er, at de ikke er så gode til at skrive nyt om de forskellige arrangementer, der er rundt omkring i landet.

Hvis man godt kan klare lidt flere tekniske detajler, er naturstyrelsen.dk også et spændende site. Her kan du både læse om naturoplevelser, naturbeskyttelse, miljøplaner og vandmiljø og alt den slags, som jo i virkeligheden berører os alle sammen meget mere, end vi måske lige går og er klar over. Jeg blev lidt overvældet første gang, jeg forvildede mig ind på sitet, men jeg må indrømme, at jeg virkeligt synes, det er værd at bruge lidt tid på at snuse rundt. Der er rigtig meget information at finde.

Hvis du er vild med særlige typer af friluftsliv, såsom kajakroning, er der jo en masse meget mere specifikke sider deruden, der går godt og grundigt i dybden med de forskellige udendørsaktivieter, som du kan give dig i kast med. Jeg kan faktisk godt lide bare at surfe lidt rundt blandt dem for at få inspiration, og se om der er nogen, jeg kender, der er aktive på deres facebook osv. Jeg er selv rigtig glad for vandreture, og derfor er sider som hiking.dk lige noget for mig og selvfølgelig også vandreture.dk.

Jeg håber, du får rigtigt meget ud af mine tips!

God læselyst og lige et par billeder fra den smukke natur, som det hele handler om i sidste ende! Jeg håber, du får nydt den!

 

 

 

Janni Foverskov & Henrik Fiedler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *