På camping i det fri

Den danske sommer er jo fantastisk og mange elsker at tage på camping og nyde livet lidt væk hjemme fra hverdagens pligter. Vi skulle da også af sted og have nogle overnatninger i den dejlige natur. Henrik er mest til endagsture eller et par enkelte overnatninger, hvilket også har været, hvad vores sommerferie har været brugt på de sidste mange år. Det er sjældent at der sniger sig en solferie ind, for vi er nok begge ikke så glade for alt for meget varme. derfor er det danske vejr og den danske natur perfekt til os. Men I år skulle vi prøve lidt andet, den skulle stå på mere end bare et par overnatninger synes jeg. Vi skulle tage på camping for alvor – en uge i det fri.

Henrik var ikke meget for det men jeg fik ham da overtalt til sidst. En tur må jo inkludere vandring så vi besluttede os for at pakke taskerne og gå ud i den danske natur. Så ville vi hen ad vejen finde nogle små campingpladser hvor vi kunne overnatte.Vi havde planlagt at skulle af sted i uge 29, hvilket jo burde være en dejlig sommer uge med masser af sol. Men så heldige var vi ikke. Den første overnatning nær silkeborg var intet problem og vi vågnede dejlige tørre og udhvilet i vores soveposer i teltet.

Vi forsatte vores dejlige vandretur nordpå og måtte hurtigt sande at himlen begyndte at se noget dyster ud. Vi havde kun gået i nogle timer da himlen åbnede sig og vi nærmest befandt os midt i et skybrud langt væk fra nogen form for læ. Henrik skulle selvfølgelige påpege at det jo var min idé denne her tur, da vi stod der våde som to druknede mus. Jeg må indrømme at jeg på pludselig blev meget misundelig på Henrik og hans nye Haglöff jakke, for mens jeg blev mere og mere gennemblødt holdt hans jakke tæt. Hvilket jo gjorde at han synes det var endnu sjovere at turen var min idé.

Endelig lysnede det men solen slog aldrig igennem og vores soveposer og meget andet var også våde, så vi besluttede at vende næsen hjemad for denne gang.

Næste gang vi skal af sted, for ja, han slipper ikke, Jeg vil af sted igen. Men til den tid må vi hellere tage hensyn til vejrets luner og vandsikre alt udstyret.

 

Janni Foverskov & Henrik Fiedler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *